BANDITTENS MADHUS

“Banditten” på Western Camp er et madhus, der er placeret centralt i “Western City,” altså i Western Camp´s sceneområde. “Banditten” startede med at lave madarrangementer ovre fra Western Camp´s fængsel (deraf navnet Banditten).

Senere fik han så sit eget storkøkken i “Western City,” og har nu gennem mange sæsoner gjort mange glade gæster endnu mere glade. I løbet af sæsonen er der spisearrangementer i alle højtider og hver eneste dag i skolernes sommerferie.

I højtiderne foregår arrangementerne med tilmelding, og i skolesommerferien er det uden tilmelding. Alle ugens dage i skolesommerferien står “Banditten” klar med den store buffet. “Bandittens” varemærke er god mad i rigelige mængder, til rimelige priser… Dermed er grundlaget for en hyggelig aften 100% i orden.

Prisen for at spise med fra de lækre buffeter ligger typisk fra kr. 120,- til kr. 130,-… Børn fra 3 (3-11 år) ½ pris… Børn under 3 (0-2 år) spiser med gratis. Alle er velkomne til at besøge Western City, også selv om man ikke bor på Western Camp.

Pak familien, ungerne, vennerne og det gode humør en dag hvor I er “lækkerdovne,” og få en anden oplevelse end den pizzamanden kan levere Såfremt I skal bruge mad til jeres egne arrangementer kontakt da Banditten. “Banditten” (Brian / Friis Diner) træffes på tlf. 23 43 51 41 eller kig mere på hans hjemmeside

 Friis Diner Transportable. Banditten er vant til store arrangementer og leverer til mange arrangementer på Western Camp.