Western Camp
- Tlf. 54 94 61 00
- mail@westerncamp.dk
- Noret 2, 4970 Rødby
- CVR-nr: 30929683
Blandt vores hytter & huse har vi også gode faciliteter til større grupper.
Western Camp råder over 350 sovepladser under tag i Storhuse, Feriehuse og “Småhytter”. – Og i kombination med Tårnladen, Partyteltet eller begge dele, giver det gode muligheder for større grupper af enhver art. – Ring og hør nærmere, hvis I er en større gruppe.
Tårnladen til maksimalt 190 personer med borde/bænke. Tårnladen er til de større grupper, der har behov for en større sal at mødes i. Tårnladen bruges meget i forbindelse med større grupper fra universiteter, seminarier, etc. i forbindelse med introduktionsture ved studiestart. Det sætter sit præg på tingene, men det hele fungerer. I Tårnladen er der storkøkken med tilhørende kølerum og svalerum.
Partyteltet til maksimalt 352 personer med borde/bænke. Partyteltet er placeret på Western Camps Multibane, tæt ved Tårnladen. Det har fast flisegulv, og har således et helt plant gulv, velegnet til opstilling af borde og bænke. Partyteltet opstilles på forudbestilling til arrangementer af enhver art. Der kan tilbydes opvarmning af teltet, indretning med scene, lys, lyd, etc., og herudover indeholder teltet selvfølgelig alle sikkerhedsforanstaltninger, der kræves af et partytelt, så som nødbelysning, flugtvejsbelysning, brandslukningsmateriel. Vi rådgiver selvfølgelig omkring de sikkerhedskrav, der stilles til en arrangør, der benytter et Partytelt til større arrangementer, og vi er behjælpelig med udfyldelse af dagsjournaler, etc. Partyteltet er på 12 X 30 meter.
Ring og hør nærmere om mulighederne og få priser på Partyteltet.
På Western Camp er der 3 Storhuse med plads til hhv. 26, 36 og 46 personer.
Storhusene er velegnede til feriekolonier, introture, lejrskoler og familieture, hvor rammerne skal være funktionelle, men hvor der ikke er behov for nogen form for luksus. Storhusene er opført i starten af 60´erne som feriekoloni for syge og handicappede. Der er løbende vedligeholdt på husene, så alt fungerer, som det skal, og toiletter/bad er for nylig blevet renoveret, så de fremstår i flot og pæn stand. Derudover er der ikke foretaget nogen form for gennemgribende istandsættelse.
Udover campingpladsens faciliteter har storhusene sin egen “tumleplads” og møblerede terrasse med grill. Der er ingen luksus, men en fornuftig “base” for en feriekoloni, en introtur, en lejrskole eller en familieudflugt, hvor man har glæde af de fordele, der er ved at være på en campingplads, og alligevel med muligheden for at kunne samles omkring spisning og aktiviteter.
Husene er ældre, men i nogenlunde stand. Inventaret fremstår slidt, men det virker. Vi anbefaler, at man kigger forbi og ser storhusene, før man reserverer.
Storhusene er på ca. 270 kvm., og er alle indrettet med en fordelingsgang, hvorfra der er adgang til samtlige rum i huset. Herudover er huset indrettet med 6 soverum, køkken, opholdsstue, toiletter og badeværelser. Der er ikke opvaskemaskine i husene. Der er service i husene til det antal, der kan bo i dem. Bemærk dog, at vægten er lagt på, at det primært er lejrskoler, feriekolonier og introture, der bruger husene, og derfor er der eksempelvis ikke drikkeglas i husene, men plastikkopper, etc.
Storhus A, til 26 personer er indrettet som ovenfor med fordelingsgang, køkken, opholdsstue, toiletter og badeværelser. Der er 5 stk. 4 personers soverum og 1 stk. 6 personers soverum, alle indrettet med køjesenge.
Storhus C, til 36 personer er indrettet som ovenfor med fordelingsgang, køkken, opholdsstue, toiletter og badeværelser. Der er 6 stk. 6 personers soverum, alle indrettet med køjesenge.
Storhus E, til 46 personer er indrettet som ovenfor med fordelingsgang, køkken, opholdsstue, toiletter og badeværelser. Der er 5 stk. 8 personers soverum og 1 stk. 6 personers soverum. I alle soverummene er der køjesenge, og i de fleste er der også hems med 3-4 sovepladser. Huset er delvist istandsat i starten af 90´erne.
Hunde er tilladt i følgende hytter og huse: PrærieHytte 24, 26, 27, 28, 29, 30 og 31 samt Storhusene A, C og E.
Herudover er det muligt at tage små hunde (ikke hvalpe) på under 10 kg. med i følgende hytter: WesternHytte 6, 17 og 20 samt WesternHytte-Plus+ 12 og 14, samt Feriehus D.
Forbrug: Afregnes med kwh prisen som ses under priser.
Der tages forbehold for trykfejl, afgifts- og valutaændringer.
Ring til os på 54946100 og hør nærmere om de forskellige muligheder for leje af Storhuse. Så laver vi et tilbud til jer.
Bemærk: Storhuse kan ikke bookes på onlinebooking
Storhusene opvarmes efter behov. Bemærk, at der som udgangspunkt ikke er tændt for rumopvarmning i perioden 15. maj – 15. september. Ved leje i vinterperioden må det påregnes, at Storhusene ikke nødvendigvis kan opvarmes til optimal komforttemperatur.
Introture på Western Camp
Der er mange introture, der besøger Western Camp hvert eneste år. De fleste i sensommeren (august-oktober), men også om vinteren (januar-marts) eller som “optur” (april /maj). Turene varierer i størrelse, fra de mindste på 100-120 personer, og op til meget store ture. Hvis i “pusler” med en introtur, så ring, send en mail eller kig forbi vores Facebook-profil for introture…… Vælg billeder og derefter albummer, så finder I meget nyttig viden.
Husk – Vi tager ikke introture fra gymnasier eller handelsskoler, men kun videregående uddannelser på introtur.
Ring og hør nærmere om mulighederne og få priser med mere.
4,5/5 Baseret på 128 anmeldelser
4,3/5 Baseret på 633 anmeldelser
Er du interesseret i at booke et ophold hos Western Camp, har du her muligheden for det. Vi håber, at I har lyst til at have en masse spændende og sjove dage hos os.
Har I nogle spørgsmål, som I ikke finder svar på her på hjemmesiden, inden I ønsker at booke jeres ophold, er vi naturligvis kontaktbare. Vi ser frem til at høre fra jer, så vi sammen kan drøfte jeres muligheder.